I foråret 1996 blev jeg af et nært familiemedlem spurgt om jeg havde lyst til evt. at være medlem af en loge. 

Vedkommende havde på det tidspunkt været medlem af en frimurerloge i Horsens i mange år. 

Logen Cirklens Centrum i Odder var blevet startet i 1995, det var i denne lokale “Odder loge” jeg eventuelt kunne blive medlem. 

Jeg var dengang 43 år gammel, bosat i Odder sammen med min kone vi havde på det tidspunkt 2 hjemmeboende teenagere. 

I familien reflekterede vi over om et medlemskab i en loge kunne være noget for mig og om det kunne passe ind i familielivet, det gav anledning til mange spørgsmål. 

Vi havde som familie mange interesser, skulle noget vælges fra i forhold til tidsforbrug, økonomi mv. der var rigtig mange spørgsmål. 

Logen stillede sig til rådighed, vi deltog i et par møder hvor der var mulighed for at få svar på nogle spørgsmål. 

Vi fandt ud af at frimurerlogens værdigrundlag var nogenlunde lig med det vi gerne ser udvikle dig i vort samfund i almindelighed og i vores dagligdag i særdeleshed. 

Vi fik nogle myter omkring loger afkræfter, ligeledes fik vi oplyst at der som sådan ikke findes hemmeligheder, men at der findes oplevelser som skal opleves og fortolkes af det enkelte medlem. 

Vi blev bekendt med betingelserne for medlemskab også for muligheden for udmeldelse. 

Vi blev informeret om et ufravigeligt krav, nemlig påklædningen,  som altid er kjolesæt, når man mødes til møde i logen, en tanke vi skulle vende os til. 

Vi blev også gjort bekendt med frimureriets mangeårige historie og at ritualer og gamle traditioner er en del af et logemøde. 

Jeg besluttede mig for at ansøge om optagelse i logen. 

Den 27. november 1996 blev en minderig dag i mit liv, jeg blev optaget i logen. 

Det var med store forventninger jeg iførte mig mit nye kjolesæt, efter lidt godmodigt drilleri fra min kone og mine børn gik turen mod logen. 

I et sekundært rum i logen var der et par medlemmer der tog sig af mig, et par formelle ting skulle ordnes, efter lidt ventetid kom jeg ind i logesalen hvor min optagelse blev effektueret efter gammel skik. 

Det var en stor oplevelse at være midtpunkt i et meget stemningsfuldt lokale med mange ens klædte mænd som på forunderlig vis udstrålede ro, alvor, men også humor og ikke mindst stort fællesskab. 

Efter oplevelserne i logesalen blev der budt til den traditionelle spisning i spisesalen, også her oplevede jeg at gamle traditioner holdes i hævd, det var også her jeg første gang erfarede at medlemmer af logen har vidt forskellig baggrund, og generelt med mange forskellige interesser, nærmest et udsnit af befolkningen. 

Jeg tog hjem med en følelse af at jeg var blevet medlem af et samvær som er noget særligt og jeg glædede mig til at opleve mere, ikke mindst følte jeg mig velkommen og godt til pas. 

Ved at deltage i logens møder fandt jeg hurtigt ud af at gensidig tillid, tolerance, netværk og personlig udvikling er, nogle af mange, gennemgående temaer. 

I forbindelse med et logemøde har mange medlemmer opgaver at løse, opgaver som kræver samarbejde, et logemøde er faktisk også en samarbejds øvelse. 

Øvelsen er fortløbende da logens ledelse og hjælpere har deres poster og pligter et år af gangen hvorefter der roteres på pladserne. 

Der er nødvendigvis ikke pligter forbundet med et medlemskab af logen, en respekteret regel er at familie og arbejde bør prioriteres højre end logen. 

Jeg har igennem årene haft mulighed for at være en del af rotationen og har nyt de udfordringer det har givet. 

Hvad har fastholdt mig i 22 år? 

Spørgsmålet kan jeg ikke besvare kort og konkret, der er så mange ting der på hvert sit tidspunkt har været værdifulde. 

Der er gennemgående ting som jeg finder værdifulde i hverdagen. 

I logen finder jeg et frirum i gode venners selskab, et frirum hvor religion eller politik ikke debateres men hvor emnerne ellers er mangfoldige, ja spænder vel nærmest, fra jorden til månen og alt der imellem. 

Utallige er de indlæg jeg har hørt i logesale, utallige er de mænd jeg har hørt give af sig selv for fællesskabets skyld. 

Jeg har nydt at have et sted hvor det har været muligt, i fortrolighed, at dele livets glæder, ligeledes har jeg haft brug for moralsk støtte og opmuntring når livet har vist sig fra sin hårde side. 

Jeg føler mig stærk sammen med mine venner i logen. 

                                                                                                                                             Venlig hilsen 840024